- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
-
Nyhedsbrev 2002
- SkatteFacit 99 2002
- SkatteFacit 98 2002
- SkatteFacit 97 2002
- SkatteFacit 96 2002
- SkatteFacit 95 2002
- SkatteFacit 94 2002
- SkatteFacit 93 2002
- SkatteFacit 92 2002
- SkatteFacit 91 2002
- SkatteFacit 90 2002
- SkatteFacit 89 2002
- SkatteFacit 88 2002
- SkatteFacit 87 2002
- SkatteFacit 86 2002
- SkatteFacit 85 2002
- SkatteFacit 84 2002
- SkatteFacit 83 2002
- SkatteFacit 82 2002
- SkatteFacit 108 2002
- SkatteFacit 107 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter
Folketinget vedtog den 17. maj 2002 en lov, der under visse forudsætninger gør arbejdsgiverebetalte sundhedsudgifter skattefri for medarbejderen.
Forudsætningen for skattefrihed er, at der skal være tale om:
- Lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom og ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser og psykologbehandling
- Sygdomsforebyggende behandling
- Behandling hos en kiropraktor, psykolog eller psykiater
- Behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler
Skattefriheden omfatter både forsikringer betalt af arbejdsgiver og arbejdsgivers direkte betaling for behandlingen.
Betingelser for skattefrihed:
- Behandlingen efter pkt. 1 og 2 skal ske efter lægehenvisning.
- For behandling hos en kiropraktor eller psykolog, jf. pkt. 3, skal der foreligge en skriftlig erklæring fra en dansk kiropraktor eller dansk psykolog, der har autorisation. Ved behandling i udlandet kræves tilsvarende uddannelse.
- For så vidt angår behandling mod alkoholmisbrug m.v., jf. pkt. 4,
- skal der foreligge en lægeerklæring.
- Udgifterne skal afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere
- Der kan ske begrænsninger ud fra generelle kriterier, for eksempel anciennitet og antal arbejdstimer.
Der er ikke sket ændringer af den hidtil gældende praksis, hvorefter forebyggende behandlinger af arbejdsrelaterede skader er skattefri.
Ikrafttræden
Loven har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 2002 og senere. For så vidt angår alkoholafvænning, har bestemmelsen om, at der kan indføres begrænsninger ud fra generelle kriterier om anciennitet og arbejdstimer, først virkning fra 1. juni 2002.
Vores vurdering
Loven må antages at få en mere begrænset anvendelse end det oprindelige lovforslag lagde op til. I det oprindelige lovforslag ville regeringen åbne op for, at virksomheden selv kunne afgøre, hvilke medarbejdere der skulle have tilbuddet om arbejdsgiverbetalt behandling. Det ville således være muligt for virksomheden kun at tilbyde behandlingen til nøglemedarbejdere, som virksomheden ikke havde råd til at undvære på grund af et længerevarende sygdomsforløb. Den vedtagne lov indeholder ikke denne fleksibilitet. Der kan som nævnt ovenfor kun ske begrænsninger efter anciennitet og antal arbejdstimer.