- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
-
Nyhedsbrev 2002
- SkatteFacit 99 2002
- SkatteFacit 98 2002
- SkatteFacit 97 2002
- SkatteFacit 96 2002
- SkatteFacit 95 2002
- SkatteFacit 94 2002
- SkatteFacit 93 2002
- SkatteFacit 92 2002
- SkatteFacit 91 2002
- SkatteFacit 90 2002
- SkatteFacit 89 2002
- SkatteFacit 88 2002
- SkatteFacit 87 2002
- SkatteFacit 86 2002
- SkatteFacit 85 2002
- SkatteFacit 84 2002
- SkatteFacit 83 2002
- SkatteFacit 82 2002
- SkatteFacit 108 2002
- SkatteFacit 107 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

150 pct. fradrag for forskningsudgifter
Folketinget vedtog 18. april 2002 en ny lov, der i visse tilfælde gør det muligt at fratrække op til 150% af forskningsudgifterne skattemæssigt.
Det er en betingelse for at få et ekstrafradrag på 50% for allerede fradragsberettigede udgifter, at:
- Der er tale om udgifter, som afholdes i forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution eller udbetalinger til en offentlig forskningsinstitution i forbindelse med samfinansierede forskerskoleaktiviteter.
- Beløbet skal betales direkte til forskningsinstitutionen.
- Udgiften skal i henhold til aftalen være på mindst 0,5 mio. kr. om året.
- Fradraget kan maksimalt være på 5 mio. kr. for et indkomstår.
Ad 1
Der skal være tale om forskningsprojekter, der er godkendt af det statslige forskningsråd.
Fradraget i forbindelse med samfinansierede forskerskoleaktiviteter blev tilføjet ved et ændringsforslag, idet forskerskoler anses for at være et væsentligt samarbejdsområde mellem offentlige institutioner og private virksomheder.
Ad 2
I det oprindelige lovforslag skulle udgiften være mindst 0,5 mio. kr. om året. Dette blev ændret således, at beløbet ifølge aftalen skulle være 0,5 mio. kr. om året i projektets løbetid. Virksomheden vil derfor have fradrag, selv om udgiften i et enkelt år er mindre end 0,5 mio. kr., hvis udgiften i gennemsnit over årene udgør mindst 0,5 mio. kr.
Loven har virkning for aftaler om samfinansierede forskningsprojekter, der er indgået i indkomstårene 2002 og 2003. Der er således tale om en midlertidig ordning.