- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
-
Nyhedsbrev 2001
- SkatteFacit 81 2001
- SkatteFacit 80 2001
- SkatteFacit 79 2001
- SkatteFacit 78 2001
- SkatteFacit 77 2001
- SkatteFacit 76 2001
- SkatteFacit 75 2001
- SkatteFacit 74 2001
- SkatteFacit 73 2001
- SkatteFacit 72 2001
- SkatteFacit 71 2001
- SkatteFacit 70 2001
- SkatteFacit 69 2001
- SkatteFacit 68 2001
- SkatteFacit 67 2001
- SkatteFacit 66 2001
- SkatteFacit 65 2001
- SkatteFacit 64 2001
- SkatteFacit 63 2001
- SkatteFacit 62 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Revisors erstatningsansvar ved skattemæssig rådgivning
Østre Landsret har ved dom af 29. juni 2001 fundet en revisor erstatningsansvarlig over for en klient ved ikke at have rådgivet klienten om muligheden for at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse, da klienten ønskede at overgå fra et personligt firma til selskabsform.
Påstande
Der blev under sagen nedlagt følgende påstande:
- Der blev nedlagt påstand om, at revisor var erstatningsansvarlig, da han havde undladt at rådgive sin klient om muligheden for at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
- Derudover blev der nedlagt påstand om, at revisor var erstatningsansvarlig, da revisor havde undladt at redegøre for en model, hvor der forud for selskabsstiftelsen optages et banklån som efterfølgende indgår i virksomhedsomdannelsen. Låneprovenuet skulle imidlertid forblive i privat eje. Denne model ville ifølge klientens nye revisor være den optimale løsning.
Rettens konklusion
Ad 1: Manglende rådgivning om skattefri virksomhedsomdannelse
Da den oprindeligt gennemførte overdragelse til handelsværdien ikke førte til likviditetsmæssige forbedringer for klienten, fandt Østre Landsret, at revisor var erstatningsansvarlig for den likviditetsmæssige gevinst, klienten kunne have opnået ved en skattefri virksomhedsomdannelse.
I sagen blev det dog ikke godtgjort, at klienten havde lidt et tab, da klientens nye revisor med skattemyndighedernes accept gennemførte en skattefri virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft. Revisor blev dog anset for erstatningsansvarlig for de udgifter, klienten havde været nødt til at afholde til revisor og advokat for at opnå ændringen.
Ad 2: Manglende rådgivning om lånemodellen
På baggrund af Foreningen af Registrerede Revisorers Responsumudvalgs betegnelse af den skitserede lånemodel som "spekulativ udnyttelse af reglerne", fandt Østre Landsret det ikke ansvarspådragende, at revisor havde undladt at redegøre for denne model over for klienten.
Vores vurdering
Det er stadfæstet, at revisorer og andre rådgivere skal rådgive deres klienter om de optimale skattemæssige muligheder.
Til gengæld har Østre Landsret stadfæstet, at kun løsninger, der med sikkerhed kan gennemføres inden for lovens rammer, skal indgå i revisors pligtige rådgivning.
Det kan være svært at vurdere, hvilke løsningsmodeller der vil blive anset for omfattet af revisorens rådgivningsansvar. Østre Landsret har i denne dom lagt stor vægt på udtalelser fra FRR´s Responsumudvalg. Det samme ville gøre sig gældende, hvis der forelå en udtalelse fra FSR´s Responsumudvalg.