- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
-
Nyhedsbrev 2001
- SkatteFacit 81 2001
- SkatteFacit 80 2001
- SkatteFacit 79 2001
- SkatteFacit 78 2001
- SkatteFacit 77 2001
- SkatteFacit 76 2001
- SkatteFacit 75 2001
- SkatteFacit 74 2001
- SkatteFacit 73 2001
- SkatteFacit 72 2001
- SkatteFacit 71 2001
- SkatteFacit 70 2001
- SkatteFacit 69 2001
- SkatteFacit 68 2001
- SkatteFacit 67 2001
- SkatteFacit 66 2001
- SkatteFacit 65 2001
- SkatteFacit 64 2001
- SkatteFacit 63 2001
- SkatteFacit 62 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999
Sundhedsudgifter betalt af arbejdsgiver
Mange virksomheder tilbyder de ansatte sundhedsordninger, for eksempel behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor.
Ligningsrådet har i tre anmodninger om bindende forhåndsbesked taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af, at arbejdsgiver betaler for sundhedsudgifter til bl.a. akupunktur og zoneterapi.
Arbejdsgivers fradragsret
Arbejdsgiver kan fradrage udgifterne til behandlingerne, hvis de er afholdt som følge af ansættelsesforholdet.
Hvis udgifterne derimod er afholdt som følge af personlige relationer mellem arbejdsgiver og lønmodtager, er der ikke fradrag. For selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer stilles der derfor store krav til dokumentationen for, at udgifterne er erhvervsmæssigt begrundede.
Hvis virksomheden tilbyder sundhedsordningen til alle sine ansatte, kan udgifterne som hovedregel trækkes fra som en personaleomkostning. Især hvis behandlingen foregår på arbejdspladsen.
Beskatning af den ansatte
Om den ansatte skal beskattes af ydelsen afhænger af ydelsens karakter, og hvordan skaden er opstået. Der er ikke direkte sammenhæng mellem arbejdsgivers fradragsret og den ansattes skattefrihed.
Den ansatte vil ikke blive beskattet, hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader. Dette gælder, uanset hvor store udgifter der er tale om.
Hvis der er tale om forebyggelse og behandling af ikke arbejdsrelaterede skader, vil den ansatte være skattepligtig af hele værdien af ydelsen.
Sådanne ydelser er ikke omfattet af bagatelgrænsen for personalegoder (kr. 4.400 i 2001), da de ikke anses for ydet hovedsageligt af hensyn til arbejdet.
Det er ikke afgørende for skattepligten eller skattefriheden for den ansatte, om behandlingen foregår på arbejdspladsen eller på en klinik.
Det er også uden betydning, om arbejdsgiveren betaler et fast
løbende honorar eller betaler for hver enkelt behandling. Det
afgørende er, om forebyggelsen/behandlingen vedrører en
arbejdsrelateret skade.
Vores vurdering
Afgørelserne er ikke udtryk for en ændring, men en præcisering af hidtidig praksis.
Arbejdsgivers fradragsret vil ikke give anledning til store vanskeligheder, hvor der er tale om generelle ordninger. I små familieforetagender eller hovedaktionærselskaber vil der kunne opstå sager, da bevisbyrden her vendes om.
Den vanskelige afgrænsning vil være, hvornår der er tale om en arbejdsrelateret skade og dermed skattefrihed for medarbejderen. Tiden vil vise, hvor restriktivt skattemyndighederne vil fortolke disse retningslinier.
Det vil for eksempel være svært at afgøre, om smerter i arme og skuldre skyldes overanstrengelse på grund af sportsaktiviteter i fritiden, eller om de skyldes overbelastning som følge af monotont arbejde.
Vi mener ikke, at sundhedsydelser skal beskattes, når arbejdsgiver tilbyder at betale for behandlingen, da vi formoder, at arbejdsgiver ikke er interesseret i at betale for skader, som den ansatte har pådraget sig i sin fritid.
Ophold på hospitaler, behandlingscentre og udgifter til operationer vil fortsat være skattepligtig for den ansatte. Eneste undtagelse herfra er behandling mod alkoholmisbrug.