- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
-
Nyhedsbrev 2001
- SkatteFacit 81 2001
- SkatteFacit 80 2001
- SkatteFacit 79 2001
- SkatteFacit 78 2001
- SkatteFacit 77 2001
- SkatteFacit 76 2001
- SkatteFacit 75 2001
- SkatteFacit 74 2001
- SkatteFacit 73 2001
- SkatteFacit 72 2001
- SkatteFacit 71 2001
- SkatteFacit 70 2001
- SkatteFacit 69 2001
- SkatteFacit 68 2001
- SkatteFacit 67 2001
- SkatteFacit 66 2001
- SkatteFacit 65 2001
- SkatteFacit 64 2001
- SkatteFacit 63 2001
- SkatteFacit 62 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Betaling af afgift i stedet for skat, ved udnyttelse af optioner
Vi har i Skattefacit nr. 56 gennemgået de nye regler om warrants, optioner og aktier.
For at undgå, at medarbejderen allerede ved udnyttelsen af optionerne er tvunget til at sælge en del af aktierne for at betale skat, er det muligt, at arbejdsgiveren og medarbejderen indgår aftale om at indbetale en afgift til staten. Afgiften er 40% af den skattepligtige værdi.
Selskabets fradragsret
Prisen for den lavere beskatning af medarbejderen er, at selskabet ikke har fradragsret for lønudgifterne på kr. 1.000.000, når afgiftsmodellen vælges.
De nye regler forudsætter således, at selskabet udsteder færre optioner til medarbejderen. Slutresultatet skulle så blive, at såvel selskabet, medarbejderen som staten økonomisk bliver stillet, som om der blev betalt skat.
Eksemplet nedenfor viser forskellen i det disponible beløb for medarbejderen, når ovenstående ordning aftales med en dansk arbejdsgiver.
Eksempel:
Afgift på udnyttelsestidspunktet
Værdi af optionen ved udnyttelsen | kr. 1.000.000 |
Selskabsskat 30 % | kr. -300.000 |
Værdi af optioner, som udstedes til | |
Medarbejderen | kr. 700.000 |
Afgift 40% | kr. 280.000 |
Til medarbejderens disposition | kr. 420.000 |
Skat på udnyttelsestidspunktet
Værdi af optionen ved udnyttelsen | kr. 1.000.000 |
Skat 63% | kr. 630.000 |
Til medarbejderens disposition | kr. 370.000 |
For medarbejderen er det disponible beløb kr. 50.000 større ved at indgå aftale om indbetaling af afgift.
Udenlandske koncernforbundne selskaber
Hvis optionerne er tildelt af et udenlandsk selskab, der er koncernforbundet med det danske arbejdsgiverselskab, er det også muligt at indgå en aftale med det udenlandske selskab om betaling af en afgift i stedet for skat af optionerne.
Som regel vil det udenlandske selskab viderefakturere udgifterne i forbindelse med optionerne til det danske selskab, der fratrækker lønudgifterne som en personaleomkostning.
De nye danske regler om fradragsbegrænsning rammer naturligvis ikke det udenlandske selskab. Om det udenlandske selskab har fradragsret efter hjemlandets regler må undersøges i hvert enkelt tilfælde.
Departementet har på baggrund af SkatteInforms forespørgsel udtalt, at fradragsbegrænsningen ikke rammer det danske selskab, idet det danske arbejdsgiverselskab ikke har indbetalt afgiften. Dette er tilfældet selv om hele udgiften inklusive afgiften er viderefaktureret til det danske selskab.
Det indebærer i realiteten, at den samlede skattebyrde for medarbejderen kun er 40%.
Eksempel:
Afgift på udnyttelsestidspunktet
Værdi af optionen ved udnyttelsen | kr. 1.000.000 |
Afgift 40% | kr. 400.000 |
Til medarbejderens disposition | kr. 600.000 |
Skat på udnyttelsestidspunktet
Værdi af optionen ved udnyttelsen | kr. 1.000.000 |
Skat 63% | kr. 630.000 |
Til medarbejderens disposition | kr. 370.000 |
For medarbejderen er det disponible beløb nu forøget med kr. 230.000.
Nye optioner
Der er en risiko for, at Skatteministeren vil ændre lovgivningen på dette område.
Det kan derfor ikke tilrådes, at arbejdsgiverselskabet i forbindelse med fremtidige optionsudstedelser disponerer i tillid til ovennævnte regler.
Generelt forbehold
Departementets svar på en generel forespørgsel er ikke bindende for ligningsmyndighederne. Det kan derfor ikke afvises, at de lignende myndigheder vil kunne rejse sager, hvor det danske selskab nægtes fradrag, selv om afgiften betales af det udenlandske selskab.