Finanslovsforlig -Medarbejderoptioner og warrants, L 37

Som led i finanslovsforliget blev et forslag vedrørende optioner og warrants endelig vedtaget den 12. december 2000.

Konkret betyder loven, at arbejdsgiver og lønmodtager kan aftale, at arbejdsgiver betaler en afgift eller deponerer aktier til afløsning af den skat som medarbejderen skulle betale på udnyttelsestidspunktet.

Desuden sidestilles warrants med medarbejderoptioner.

Tegningsretter

Efter de nye regler sidestilles tegningsretter eller warrants med optioner, når de tildeles i ansættelsesforhold.

Fremover vil personalegodebeskatningen for warrants tildelt i ansættelses­forhold først indtræde, når tegningsretten anvendes til tegning af aktier eller afstås.

Der skal også betales arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af værdien af tegningsretten.

Fordelen, der bestod i at værditilvæksten i perioden fra retserhvervelses­tidspunktet til tegningstidspunktet kun blev beskattet som aktieindkomst, er nu ikke længere til stede. Til gengæld bærer medarbejderen ikke risikoen ved eventuelt værdifald på aktierne, idet han blot kan undlade at tegne aktier, og ikke har betalt skat ved tildelingen af warrants.

Selskabets fradragsret

I lighed med hvad der er gældende for så vidt angår medarbejderoptioner, er der indført fradragsret for selskabet for udgifter i forbindelse med warrant-ordninger i det omfang, der er tale om ordninger omfattet af ligningslovens § 28.

Begrænset skattepligt og fraflytterbeskatning

Begrænset skattepligt

Selv om vederlag i form af optioner og warrants er B-indkomst, vil det fremover være undergivet begrænset skattepligt, hvis disse tildeles i ansættelsesforhold i Danmark. Begrænset skattepligtige blev ikke tidligere beskattet af optioner og warrants.

Fraflytterbeskatning

Flytter medarbejderen ud af landet inden udnyttelsen, skal der ske fraflytterbeskatning.

Der vil blive mulighed for henstand, omberegning ved afståelse eller udnyttelse samt bortfald af fraflytterskatten ved genindtræden af skattepligt.

Afgift eller deponering af aktier

En af ulemperne ved aktieordninger omfattet af ligningslovens § 28 var, at medarbejderne i mange tilfælde var nødt til at sælge en del af de erhvervede aktier for at skaffe likviditet til skattebetalingen. Denne ulempe vil de nye regler nu råde bod på ved at give virksomheden adgang til at erlægge skattebetalingen i form af en afgift eller deponere aktier svarende til afgiftens størrelse til Vækstfonden.

Afgiften

I stedet for at medarbejderen skal betale en skat på indtil 63 % inkl. AM-bidrag, kan arbejdsgiver og medarbejder skriftligt aftale, at selskabet betaler en afgift på 40% til staten.

Beslutningen om at betale en afgift skal træffes senest på det tidspunkt, hvor medarbejderens skat ville være udløst, dvs. ved køb eller tegning af aktier.

Afgiften kan indbetales på tre måder:

  1. kontant betaling
  2. aflevering af aktier
  3. deponering af aktier

1. Kontant betaling

Erlægges afgiften kontant, tilfalder afgiften statskassen.

2. Aflevering af aktier

Afgiften kan også betales ved aflevering af aktier til Vækstfonden. Der er i så fald sket en afståelse af aktierne.

3. Deponering

I stedet for at indbetale afgiften kontant eller aflevere aktier til Vækstfonden, kan selskabet vælge at deponere aktier i et pengeinstitut. Der skal deponeres aktier svarende til afgiftens værdi.

Fordelen ved at deponere aktier i stedet for at betale en afgift er, at deponering af aktier ikke belaster likviditeten, hverken i selskabet eller hos medarbejderen.

Selskabet bevarer de forvaltningsretlige beføjelser over de deponerede aktier.

De økonomiske rettigheder tilkommer derimod Vækstfonden, herunder retten til udbytte.

Aktierne i depotet kan gøres til genstand for omstruktureringer. I forbindelse med kapitaludvidelser skal Vækstfonden også stilles, som om den havde ejet aktierne.

Frigørelse af deponerede aktier

Frigørelse af de deponerede aktier kan ske enten ved

  • kontant indløsning eller
  • aflevering af aktier til Vækstfonden

Det er aktiernes handelsværdi på frigørelsestidspunktet, som selskabet

skal betale.

Afleveres aktierne til Vækstfonden, er det Vækstfonden, der skal sælge

aktierne.

Børsnoterede aktier

Er de deponerede aktier børsnoterede aktier, kan selskabet til enhver tid

frigøre dem ved at betale børskursen.

Unoterede aktier

Hvis de deponerede aktier er unoterede, kan selskabet kun frigøre de

deponerede aktier, hvis der er sket handler med selskabets aktier eller

hvis der er fremsat bindende tilbud af reelt uafhængige parter.

Deponeringen skal være afviklet senest 9 år efter deponeringen.

Skattemæssige forhold

Medarbejderen er ikke skattepligtig af afgiften.

Hvis det aftales at anvende ordningen med, at selskabet betaler en afgift, bortfalder selskabets fradragsret for udgifter forbundet med options- eller warrantordningen.

Statskassen har således stort set opnået provenumæssig neutralitet. Afgiften svarer til en skat på 60%, når der tages højde for den manglende fradragsret i selskabet.

De samlede omkostninger i selskabet stiger ikke på trods af, at selskabet ikke har fradragsret for aktieudstedelsen.

Medarbejderen får omtrent det samme nettobeløb udbetalt blot i form af aktier.

 

I vores Skatteguide januar 2001 har vi en artikel om warrants, optioner og medarbejderaktier. I artiklen er der et regneeksempel, der belyser ovenstående.

Skattebetalingen til staten eller Vækstfonden er den samme selskabets manglende fradragsret taget i betragtning.

Det bør dog iagttages, at udbytte af eventuelt deponerede aktier tilfalder Vækstfonden.

Forhold til selskabsretten

For at kunne udnytte ordningen ved at deponere eller aflevere aktier til Vækstfonden, er det nødvendigt, at selskabet har erhvervet egne aktier.

Idet et anpartsselskab ikke kan erhverve egne anparter, er ordningen ikke umiddelbart interessant for anpartsselskaber. Anpartsselskaber kan naturligvis vælge at erlægge afgiften kontant, men samlet set forekommer det ikke særlig likviditetsbesparende.

SkatteInforms vurdering

Den nye ordning er en ren finansieringsmodel. Løsningen med at betale en kontant afgift forekommer ikke overbevisende, idet det kan være vanskeligt at se fordelen heraf fremfor at betale skat. Hvis medarbejderen ikke betaler topskat, må det direkte være tale om en ulempe, idet afgiften som ovenfor anført svarer til en skattebyrde på 60%. Hvis medarbejderen betaler topskat er der en mariginal fordel svarende til 3%.

Vælger virksomheden at deponere aktier, må det tages i betragtning, at udbyttet tilfalder Vækstfonden. Et udbytte som ikke godskrives selskabet ved en senere indløsning af de deponerede aktier.

Ikrafttræden

Loven har virkning fra indkomståret 2001