- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
-
Nyhedsbrev 2003
- SkatteFacit 131 2003
- SkatteFacit 130 2003
- SkatteFacit 129 2003
- SkatteFacit 128 2003
- SkatteFacit 127 2003
- SkatteFacit 126 2003
- SkatteFacit 125 2003
- SkatteFacit 124 2003
- SkatteFacit 123 2003
- SkatteFacit 122 2003
- SkatteFacit 121 2003
- SkatteFacit 120 2003
- SkatteFacit 119 2003
- SkatteFacit 118 2003
- SkatteFacit 117 2003
- SkatteFacit 116 2003
- SkatteFacit 115 2003
- SkatteFacit 114 2003
- SkatteFacit 113 2003
- SkatteFacit 112 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Bindende ligningssvar fra kommunerne
Folketinget har vedtaget en lov, som skal give borgerne klar
besked om deres skat i fremtiden.
Hensigten med loven er, at borgerne for 300 kr. skal kunne få svar
på evt. skattespørgsmål i løbet af en måneds tid hos den lokale
skatteforvaltning. Svaret er bindende for skattemyndighederne i op
til 5 år. Den nye ordning skal kun gælde personer og ikke
selskaber.
Lovens indhold
Hovedelementerne i loven er, at en borger
- med mindre komplicerede forhold
- og mod betaling af et gebyr på 300 kr.
inden for højst en måned kan få et bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed.
Klage
Et bindende ligningssvar kan påklages til Skatteankenævnet.
Herefter kan det på sædvanlig vis påklages til Landsskatteretten og
domstolene.
Retsvirkninger
Det bindende ligningssvar er kun bindende for skattemyndighederne. Det vil sige, at borgeren har mulighed for at se bort fra et modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelse af selvangivelsen.
Det bindende svar er gældende i op til 5 år.
Der vil stadig være mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked
uden tidsbegrænsning hos Ligningsrådet.
Bindende ligningssvar gælder kun fysiske personer og dødsboer.
Selskaber og hovedaktionærer er ikke omfattet.
Hvis forudsætningerne for det bindende ligningssvar ikke længere er opfyldt, vil det ikke længere være bindende. Dette gælder ændringer i love og bekendtgørelser.
Praksisændringer, herunder domstolsafgørelser, medfører imidlertid ikke, at spørgsmålet ikke længere er bindende.
Hvad kan der spørges om
Der kan spørges om:
- påtænkte og
- gennemførte dispositioner vedrørende et indkomstår,
når spørgsmålet stilles senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret svarer til.
Der kan ikke spørges om andres forhold, som ved en bindende forhåndsbesked.
Denne nye mulighed er indført, for at borgerne kan undgå
ubehagelige overraskelser i årene fremover.
Afvisning
Den kommunale skattemyndighed kan afvise at give et bindende ligningssvar, hvis
- spørgsmålet er af principiel karakter
- der er risiko for uensartet praksis
- der er tale om betydelige beløb
- spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning
- der er stor risiko for et forkert svar.
Et afslag på at give et bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Vores vurdering
Det må forventes, at muligheden for at indhente et bindende ligningssvar vil blive hyppigt brugt fremover. Der er dog væsentlige begrænsninger i reglernes anvendelse, hvorfor der også forventes mange afvisninger.
Fordel ved ordningen
- Det lave gebyr
- Den korte sagsbehandlingstid
- At alene myndighederne er bundet af svaret
Ulempe ved ordningen
- Bindingsperioden kun er 5 år.
- Det er tvivlsomt, om kommunerne kan overholde en sagsbehandlingstid på 1 måned
- Det vil være vanskeligt for den enkelte skatteforvaltning at vurdere, om spørgsmålet skal afvises, fordi det er af principiel karakter.
Det er risiko for, at skatteforvaltningerne af tidsmæssige årsager afviser spørgsmålet som principielt. Det er en svaghed ved systemet, at afvisningen ikke kan påklages.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende ligningssvar for indkomståret 2003 og senere indkomstår.