- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
-
Nyhedsbrev 2003
- SkatteFacit 131 2003
- SkatteFacit 130 2003
- SkatteFacit 129 2003
- SkatteFacit 128 2003
- SkatteFacit 127 2003
- SkatteFacit 126 2003
- SkatteFacit 125 2003
- SkatteFacit 124 2003
- SkatteFacit 123 2003
- SkatteFacit 122 2003
- SkatteFacit 121 2003
- SkatteFacit 120 2003
- SkatteFacit 119 2003
- SkatteFacit 118 2003
- SkatteFacit 117 2003
- SkatteFacit 116 2003
- SkatteFacit 115 2003
- SkatteFacit 114 2003
- SkatteFacit 113 2003
- SkatteFacit 112 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Lempelse af personskatterne
Regeringen blev i sidste uge enig med DF om nedsættelse af personskatterne.
Lovforslaget indebærer en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskatten og indfører desuden et beskæftigelsesfradrag.
Lovforslaget forventes vedtaget med følgende hovedindhold:
Mellemskatten
Grænsen for, hvornår man skal betale mellemskat, skal hæves over
fire år med 12.000 kr. om året. Grænsen er i 2003 på 198.000 kr.,
hvilket vil sige, at grænsen frem til 2008 vil blive hævet til
246.000 kr.
Beskæftigelsesfradrag
Beskæftigelsesfradraget er et nyt skattefradrag, der kommer til at omfatte alle, der har en erhvervsindkomst. Fradraget gives til både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Beskæftigelsesfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag. Fradraget udgør 2,5% af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med fradrag af private pensionsindbetalinger, dog højst grundlaget for mellemskatten.
I 2007 er mellemskattegrundlaget 246.000 kr. Med tillæg af AM-bidrag er grundlaget 270.300 kr.
Beskæftigelsesfradraget kan således højst udgøre 2,5% af 270.300 kr. eller 6.750 kr. Vi henviser til skemaet nedenfor.
Konsekvenser
Vi har nedenfor beregnet konsekvenserne af de ny regler for en enlig, der har en indkomst svarende til/overstiger bundgrænsen for mellemskatten.
Tabellen viser den maksimale skattebesparelse i årene 2004 til 2007.
Tabel 1. Virkning på grænser og satser i 2004-2007 for en enlig |
2003-niveau | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |
Mellemskat | 6 pct. | 6 pct. | 6 pct. | 6 pct. |
Forhøjelse af mellemskattegrænse |
12.000 kr. | 24.000 kr. | 36.000 kr. | 48.000 kr. |
Skatteværdi af forhøjelsen | 720 kr. | 1.440 kr. | 2.160 kr. | 2.860 kr. |
Ny mellemskattegrænse 1) | 210.000 kr. | 222.000 kr. | 234.000 kr. | 246.000 kr. |
Ny mellemskattegrænse før fradrag af AM- og SP-bidrag 1) | 230.800 kr. | 244.000 kr. | 257.100 kr. | 270.300 kr. |
Beskæftigelsesfradrag | 2,5 pct. | 2,5 pct. | 2,5 pct. | 2,5 pct. |
Maksimalt beskæftigelsesfradrag | 5.770 kr. | 6.100 kr. | 6.400 kr. | 6.750 kr. |
Skatteværdi af maksimalt beskæftigelsesfradrag | 1.920 kr. | 2.030 kr. | 2.130 kr. | 2.250 kr. |
1) Mellemskattegrænsen udgør 198.000 kr. i 2003. Før fradrag af
AM- og SP-bidrag svarer det til en indkomst på ca. 217.500 kr.
2) Skatteværdi i en gennemsnitskommune med en samlet skatteprocent til kommune, amt og kirke på 33,3.Skattebesparelse i alt |
Skattebesparelse i alt | 2.640 | 3.470 | 4.290 | 5.110 |
For ægtefæller vil situationen være mere nuanceret. Ægtefæller har dobbelt bundfradrag ved beregning af mellemskatten. Det bevirker, at ægtefæller vil få meget forskelligt udbytte af forhøjelsen af bundgrænsen.
Hvis den ene ægtefælle har en meget lav indkomst, vil en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskatten i mange tilfælde ikke have nogen effekt. Det skyldes, at bundgrænsen for mellemskatten i forvejen overføres mellem ægtefællerne.
I andre tilfælde vil hele forhøjelsen kunne overføres til ægtefællen med den høje indkomst.
- Hvis begge ægtefæller tjener mere end den nye mellemskattegrænse på 246.000 kr. (2007-tal), får de fuldt udbytte af forhøjelsen.
- Hvis den ene ægtefælle tjener mere 2 gange bundgrænse på 246.000 kr. eller 492.000 kr., og den anden ægtefælle ikke har nogen indkomst, vil ægtefællerne ligeledes få fuld glæde af forhøjelsen.
- Hvis den ene ægtefælle tjener mindre end 2 gange den nuværende bundgrænse på 396.000 kr., og den anden ægtefælle ikke har nogen indkomst, vil ingen af ægtefællerne få glæde af bundfradraget.
Eksempel:
ÆF 1: Indkomst efter AM-bidrag |
390.000 |
ÆF 2: Indkomst |
0 |
2003 | |
Bundgrænse for mellemskatten |
198.000 |
Dobbelt bundgrænse |
396.000 |
Udnyttet bundgrænse for mellemskat 2003 |
390.000 |
2007 | |
Bundgrænse for mellemskatten |
246.000 |
Dobbelt bundgrænse |
492.000 |
Udnyttet bundgrænse for mellemskat 2007 |
390.000 |
ÆF 1 får ingen glæde af forhøjelsen af bundgrænsen for mellemskatten, idet han i forvejen kan udnytte ÆF 2´s bundgrænse, og idet indkomsten ikke overstiger den dobbelte bundgrænse efter de tidligere regler.
ÆF 1: Indkomst efter AM-bidrag |
500.000 |
ÆF 2: Indkomst |
0 |
2003 | |
Bundgrænse for mellemskatten |
198.000 |
Dobbelt bundgrænse |
396.000 |
Udnyttet bundgrænse for mellemskat 2003 |
396.000 |
2007 | |
Bundgrænse for mellemskatten |
246.000 |
Dobbelt bundgrænse |
492.000 |
Udnyttet bundgrænse for mellemskat 2007 |
492.000 |
ÆF 1 får fuld glæde af forhøjelsen af bundgrænsen. Det vil sige en forhøjelse af bundgrænsen svarende til 96.000 kr. i alt.
Vores kommentar
Der er ikke tale om samme skattelettelse for alle skatteydere.
Erhvervsaktive med indkomst under 198.000 kr. efter AM-bidrag får således ikke glæde af forhøjelsen af mellemskatten. De får alene glæde af beskæftigelsesfradraget.
Hvis indkomsten overstiger 246.000 kr. efter fradrag af AM-bidrag, vil personerne få fuld glæde af skattelettelserne.
For ægtefæller lægges bundgrænsen for mellemskatten sammen. Hvis ægtefællerne tilsammen ikke har en indkomst, der overstiger 396.000 kr. efter AM-bidrag, vil de ikke få glæde af forhøjelsen af bundgrænsen, idet de ikke kan udnytte forhøjelsen.
Ægtefæller, der tilsammen har en indkomst, der overstiger 492.000 kr. efter AM-bidrag, vil få fuldt udbytte af forhøjelsen af bundgrænen.