- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
-
Nyhedsbrev 2003
- SkatteFacit 131 2003
- SkatteFacit 130 2003
- SkatteFacit 129 2003
- SkatteFacit 128 2003
- SkatteFacit 127 2003
- SkatteFacit 126 2003
- SkatteFacit 125 2003
- SkatteFacit 124 2003
- SkatteFacit 123 2003
- SkatteFacit 122 2003
- SkatteFacit 121 2003
- SkatteFacit 120 2003
- SkatteFacit 119 2003
- SkatteFacit 118 2003
- SkatteFacit 117 2003
- SkatteFacit 116 2003
- SkatteFacit 115 2003
- SkatteFacit 114 2003
- SkatteFacit 113 2003
- SkatteFacit 112 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Momsafstemning
Gennemgang af reglerne om momsafstemning
Reglerne om momsafstemning findes i § 27, stk. 2, i mindstekravsbekendtgørelsen. Denne bestemmelse er ophævet med virkning for regnskabsår, der begynder den 2. april 2001 eller senere.
For personligt erhvervsdrivende betyder det, at de alligevel ikke skal udarbejde en momsafstemning til årsregnskabet for regnskabsåret 2003. Kravet om momsafstemning i årsregnskabet skulle have omfattet personligt erhvervsdrivende fra 1. januar 2003.
Selskaber skal ikke udarbejde en momsafstemning for regnskabsåret 2002.
Formålet med momsafstemningen har bl.a. været at understøtte rigtigheden af skatteregnskabet. Selskaber skulle for 2002 og 2001 afstemme de poster i årsregnskabet, der er beregnet moms af samt købs- og salgsmomsen, med de momsangivelser der er sendt ind til ToldSkat.
Skatteministeriet har foretaget en undersøgelse, der har vist, at den kontrolmæssige interesse i momsafstemninger ikke står mål med virksomhedernes omkostninger ved at udarbejde dem.
Momsafstemningen er stadig et vigtigt værktøj, som anvendes af revisor i forbindelse med revisionen af årsregnskabet.