- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
-
Nyhedsbrev 2002
- SkatteFacit 99 2002
- SkatteFacit 98 2002
- SkatteFacit 97 2002
- SkatteFacit 96 2002
- SkatteFacit 95 2002
- SkatteFacit 94 2002
- SkatteFacit 93 2002
- SkatteFacit 92 2002
- SkatteFacit 91 2002
- SkatteFacit 90 2002
- SkatteFacit 89 2002
- SkatteFacit 88 2002
- SkatteFacit 87 2002
- SkatteFacit 86 2002
- SkatteFacit 85 2002
- SkatteFacit 84 2002
- SkatteFacit 83 2002
- SkatteFacit 82 2002
- SkatteFacit 108 2002
- SkatteFacit 107 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Social sikring ved arbejde i Sverige og Danmark
Danmark og Sverige har indgået aftale om, at personer, der bor i Sverige, men som udfører den væsentligste del arbejdet i Danmark for en dansk arbejdsgiver, kan anmode om at blive omfattet af reglerne om dansk social sikring. Tilsvarende gælder for personer, der bor i Danmark, men som arbejder for en svensk arbejdsgiver.
Det betyder specielt, at den danske arbejdsgiver ikke skal
betale den høje svenske arbejdsafgift på ca. 33% af lønnen, hvis
medarbejderen kun udøver en mindre del af den samlede
arbejdsindsats i Sverige.
Hidtidig retstilstand
Hovedreglen er, at en medarbejder bliver omfattet af
arbejdslandets lovgivning. Hvis han udfører en mindre del af
arbejdet i bopælslandet, bliver han imidlertid omfattet af
bopælslandets lovgivning. Hvis medarbejderen derfor arbejder hjemme
en enkelt dag om måneden, vil han blive omfattet af bopælslandets
lovgivning. Det medfører blandt andet, at den danske arbejdsgiver
er forpligtet til at betale den høje svenske arbejdsgiverafgift på
ca. 33% af bruttolønnen til Sverige.
Aftale mellem Danmark og Sverige
Der er nu indgået en aftale, der åbner mulighed for at undgå denne ekstra omkostning for danske arbejdsgivere.
Aftalen går ud på, at den danske arbejdsgiver og medarbejderen i fælleskab kan anmode den sociale myndighed om, at medarbejderen bliver omfattet af det sociale sikringssystem i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted.
Det er en forudsætning, at den væsentligste del af medarbejderens arbejdsindsats - målt over en sammenhængende periode - på tre måneder udføres i arbejdsgiverens hjemland. De danske myndigheder fortolker begrebet væsentlig arbejdsindsats som mindst halvdelen.
Det er en forudsætning, at der er tale om arbejde for den samme
arbejdsgiver.
Fremgangsmåde
I Danmark indgives ansøgningen på formular E 101 til Den Sociale Sikringsstyrelse. Ansøgningen skal underskrives af både den danske arbejdsgiver og den svenske lønmodtager, idet medarbejderen med sin underskrift fraskriver sig retten til svenske sociale sikringsydelser samtidig med, at han bliver omfattet af de danske regler.
Der træffes en konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde. En
tilladelse gælder i tre år med mulighed for forlængelse.
Aftalens varighed
Aftalen tages op til fornyet vurdering den 1. januar 2005, hvis forudsætningerne for aftalen - herunder beskatningsforhold - ikke ændres væsentligt forinden.
Vores vurdering
Det vil især være relevant for svenske lønmodtagere, der arbejder for en dansk arbejdsgiver, at søge om at blive omfattet af dansk lovgivning. Det skyldes, at den høje svenske arbejdsgiverafgift kombineret med den høje danske marginalskat gør, at det ikke vil være økonomisk fordelagtigt at arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, hvis medarbejderen er socialt sikret i Sverige.
For danske lønmodtagere, der arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige, vil det fortsat kunne betale sig at være omfattet af dansk lovgivning, hvis de har bijob i Danmark, idet de i disse tilfælde hverken skal betale dansk arbejdsmarkedsbidrag eller svenske sociale bidrag af den del af lønnen, der vedrører arbejde i Sverige.