- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
-
Nyhedsbrev 2002
- SkatteFacit 99 2002
- SkatteFacit 98 2002
- SkatteFacit 97 2002
- SkatteFacit 96 2002
- SkatteFacit 95 2002
- SkatteFacit 94 2002
- SkatteFacit 93 2002
- SkatteFacit 92 2002
- SkatteFacit 91 2002
- SkatteFacit 90 2002
- SkatteFacit 89 2002
- SkatteFacit 88 2002
- SkatteFacit 87 2002
- SkatteFacit 86 2002
- SkatteFacit 85 2002
- SkatteFacit 84 2002
- SkatteFacit 83 2002
- SkatteFacit 82 2002
- SkatteFacit 108 2002
- SkatteFacit 107 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Loft over ejendomsværdiskatten
Folketinget har vedtaget en lov, der lægger loft over stigninger
i ejendomsværdiskatten.
Hovedreglen
Fra indkomståret 2002 og fremefter beregnes ejendomsværdiskatten på baggrund af den laveste af følgende værdier:
- Ejendomsværdi 1. januar i indkomståret
- Ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5%
- Ejendomsværdi pr. 1. januar 2002
Udenlandske ejendomme
For udenlandske ejendomme anvendes handelsværdien pr. 1. januar 2001, hvis ejendommen er anskaffet før denne dato. Ellers anvendes anskaffelsessummen.
Til eller ombygning
En om-, til- eller nybygning, som medfører en omvurdering, medfører, at den eventuelt højere værdi efter omvurderingen anvendes i stedet værdien efter nr. 1, 2 eller 3 ovenfor. Ved ombygning forstås alene ombygning, der kræver byggetilladelse. Ved andre ombygninger sker der ikke nogen omvurdering, der kan forhøje grundlaget for ejendomsværdiskat.
Der kan således foretages betydelige forbedringer af ejendommen, uden at der sker en omvurdering. Indvendige forbedringer kræver således kun sjældent byggetilladelse. Der kan således foretages en total udskiftning af blandt andet køkken og bad. Udvendige forbedringer i form af nyt tag og nye vinduer kræver heller ikke byggetilladelse. Kun hvis der foretages tilbygninger eller ændringer af tagkonstruktionen, kræves der normalt byggetilladelse.
Progressionsgrænsen
Grundbeløbet, for hvornår ejendomsværdiskatten stiger til 3%, fastfryses til 2002-niveauet, det vil sige til 3.040.000 kr.
Pensionister
Pensionister har et nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4% for helårsboliger (maksimalt 6.000 kr.) Nedslaget reduceres dog med pensionistens indkomst efter et bundfradrag og ganget med en procent, som gradvis skulle nå op på 6% i 2003. Det er nu vedtaget, at nedslagsprocenten fastfryses til 5%.
Flytning mv.
Ved flytning skal der efter de tidligere regler betales ejendomsværdiskat af to ejendomme, hvis den nye ejendom overtages inden den gamle ejendom er overtaget af de nye ejere. For indkomståret 2002 er det ændret til, at der alene skal betales ejendomsværdiskat af den gamle bolig indtil udflytningen, og at ejendomsværdiskat af den nye bolig først skal betales fra indflytningen.
Ovenstående gælder dog ikke ved sommerhuse og lign.
Der skal fremover heller ikke betales ejendomsværdiskat af ubeboelige ejendomme.
Ikrafttræden
Loven har virkning fra og med indkomståret 2002.