- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
-
Nyhedsbrev 2021
- Vi gør en forskel for dig med udenlandsk indkomst – Skattestyrelsen opkræver ulovlig skat.
- Udbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres
- SkatteInform holder julelukket 24/12 - 3/1
- Mulighed for at indgå afbetalingsordninger på Coronalån udvides til 24 måneder i en kort periode.
- Højesteret underkender Skattestyrelsen i sagerne om overdragelse mellem nærtstående
- Frivillig indbetaling af acontoskat 2021 for selskaber
- Forslag til nye regler om beskatning af fri bil frem til 2025
- Der er penge at hente, hvis du vil give en gave i forbindelse med overdragelse af fast ejendom til dine børn.
- Beregn restskatten for 2021 – kom på forkant med skatten for 2022
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Beregn restskatten for 2021 – kom på forkant med skatten for 2022
Renter af eventuel restskat er stadig ikke fradragsberettigede. Det kan blive dyrt ikke at betale din restskat frivilligt inden årets udgang.
Derfor opfordrer vi stadig til at du får beregnet din forventede skat for indkomståret 2021 inden årets udgang.
Dato 08/10 2021
Har du haft eller vil du få ekstraordinære indtægter, for eksempel udbetaling af indefrosne feriepenge, indtægter ved salg af fast ejendom, aktier, virksomhed (for eksempel K/S anparter), store kursudsving i 2021 på lagerbeskattede værdipapirer eller bliver virksomhedens overskud større end forudsat ved forskudsregistreringen, vil det således være en god ide at beregne den forventede skat for 2021 inden årets udgang.
Det samme gør sig gældende, hvis du i 2021 er blevet eller bliver gift eller skilt, du starter eller ophører med at indbetale til en pensionsordning eller måske har omlagt, rentetilpasset eller indfriet lån.
Hvis du har en samarbejdsaftale med SkatteInform beregner vi gerne din skat for 2021 uden særskilt honorar. Du modtager en mail fra os ultimo september 2021, med nærmere angivelse af, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker denne beregning.
Har du ikke en samarbejdsaftale med SkatteInform, kan du lave en aftale med os om en skatteberegning inden årets udgang. I så fald beder vi dig kontakte os på tlf. 33 32 10 10 eller sende en mail til skatterådgiver Taylan Secilmis: tas@skatteinform.dk for et uforpligtende tilbud.
Skatteplanlægning 2021 og 2022
Hvis du allerede nu har en forventning om ekstraordinære indtægter i 2022 eller måske en forventning om ekstraordinært fald i indkomsten i 2022 ift. 2021, er det vigtigt at vi også informeres om dette, af hensyn til en eventuel skatteplanlægning og forskudsregistrering for 2021 og 2022.
Vi udarbejder gerne en skatteplan med alternativer og tilhørende rådgivning mod sædvanligt honorar.
Hvis du er interesseret i ovenstående, beder vi dig kontakte os, således at vi kan drøfte dine ønsker og muligheder.
Skemaet viser, hvordan frivillige indbetalinger af forventet restskat kan foretages.
Ændre forskudsregistreringen |
Ingen beløbsgrænse |
Overskydende skat |
Overskydende skat |
Ingen beløbsgrænse |
Med nuværende renteniveau vil procentgodtgørelsen formentlig blive 0%, som den også var for overskydende skat for 2019 og 2020 (Oplyses ultimo 2021). |
Frivillig indbetaling senest 31. december 2021 (NB! beløbet skal være trukket på din bankkonto denne dato) |
Ingen beløbsgrænse |
Der er ingen procentgodtgørelse af en eventuel overskydende skat som skyldes en frivillig indbetaling. Opstår restskatrestskat vil du bliver opkrævet en dag til dag rente, se nedenfor. |
Frivillig indbetaling efter 31. december 2021, men senest 1. juli 2022.
|
Ingen beløbsgrænse |
Du skal betale en dag-til-dag-rente* af hele den frivillige indbetaling fra 1. januar 2022 til betalingsdagen. Opstår der efter den frivillige indbetaling alligevel restskat, som du også indbetaler inden 1. juli 2022 pålægges denne ligeledes dag-til-dag-renten fra 1. januar 2022 til betalingen. Er der stadigvæk restskat efter den 1. juli 2022 pålægges denne et noget dyre procenttillæg**
|
* Dag-til-dag-renten for restskat for indkomståret 2020 udgjorde 1,8%. Dag-til-dag-renten for restskatter for indkomståret 2021 fastsættes ultimo 2021
** Procenttillæg for restskat for indkomståret 2020 udgjorde 3,8%. Procenttillæg for restskatter for indkomståret 2021 fastsættes ultimo 2021.
Forventer du restskat for 2021, kan du gøre følgende:
- Ændre forskudsregistreringen
- Foretage en rentefri frivillig indbetaling af hele beløbet inden årets udgang – se dog afsnittet ”Hvis du anvender virksomhedsordningen” nedenfor
- Foretage en frivillig indbetaling senest den 1. juli 2022, som dog koster dig en ikke
fradragsberettiget dag-til-dag-rente fra 1. januar 2022 til betalingen.
Hvis du anvender virksomhedsordningen, kan der dog være situationer, hvor indbetaling af restskat med fordel kan udskydes til d. 1. januar 2022 mod betaling af 1 dags rente (dag-til-dag-rente).
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, er måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler.