- Nyhedsbrev 2023
- Nyhedsbrev 2022
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Igangværende arbejder - Principskifte
Adgang til genoptagelse af igangværende arbejder
SKAT har den 25. oktober 2006 udsendt cirkulære om adgang til genoptagelse af igangværende arbejder for entreprenører, bygningshåndværkere, advokater, revisorer, arkitekter, rådgivende ingeniører, samt andre med liberale erhverv
Igangværende arbejder kan indtægtsføres efter én af følgende principper:
- Skattemæssigt kan man vælge at indtægtsføre igangværende arbejder, når arbejdet er tilendebragt. Det indebærer, at de direkte omkostninger evt. tillagt indirekte omkostninger aktiveres, og at opgørelse af fortjeneste/tab sker, når arbejdet er tilendebragt.
- Alternativt kan man også vælge, løbende at indtægtsføre acontoavancen.
Når der tidligere var valgt princip, kunne man tidligere ikke uden videre skiftes til det andet princip.
Nye retningslinier for principskifte
Skattedepartementet har i en konkret sag indgået et retsforlig, således at skatteyder for indkomståret 1997 var berettiget til at ændre princip for værdiansættelsen af igangværende arbejder. I den pågældende sag ønskede sagsøgeren at ændre princip, således at acontoavance ikke længere skulle medtages.
SKAT har nu udsendt en genoptagelsesmeddelelse. Herefter kan skattepligtige, der af Ligningsrådet har fået afslag på principskifte samt andre, der har haft igangværende arbejder, anmode om genoptagelse. Der kan ske genoptagelse for 1997 og fremefter.
Anmodningen om genoptagelse skal indsendes indenfor en frist på 6 måneder regnet fra offentliggørelsen af genoptagelsescirkulæret på SKAT's hjemmeside, hvilket skete den 25. oktober 2006. Genoptagelsesanmodningen skal derfor indsendes senest den 25. april 2007.
SKAT har som følge af retsforliget også besluttet, at man fremover som hovedregel frit kan skifte opgørelsesprincip fra år til år, når man oplyser det i regnskabet. Der kan dog ikke foretages principskifte, hvis der ved principskiftet sker eliminering af skatten og ikke blot en forskydning af skatten.
Vores kommentarer
Det kan blive aktuelt at skifte princip med tilbagevirkende kraft.
Her er det især værd at bemærke, at skatteprocenten for selskaber har udviklet sig som følger:
1997 og 1998 |
34 % |
1999 og 2000 |
32 % |
2001 til 2004 |
30 % |
Fra 2005 |
28 % |
Det er med andre ord muligt at spare skat ved at flytte beskatningen fra et år med højere skatteprocent til et år med lavere skatteprocent.
Kontakt SkatteInform
Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.
Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
eller besøg os på www.skatteinform.dk
SkatteInform
Statsautoriserede revisorer
Vester Voldgade 9, 2. th.
1552 København V
Artikel nr. 2006-53. 9. november 2006
Kilde: SKM 2006.635 SKAT
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning