Salg af fast ejendom - parcelhusreglen

Skattefrihed ved salg af fast ejendom ikke opfyldt, fordi skatteyder ikke havde boet i ejendommen

Vestre Landsret har i en afgørelse slået fast, at betingelserne for skattefrihed ved salg af fast ejendom efter den såkaldte parcelhusregel ikke var opfyldt, fordi skatteyder ikke havde boet i ejendommen.

Klager, der havde arvet ejendommen for en årrække siden, havde lejet ejendommen ud indtil 1. august 1999.

Ejendommen blev solgt ved købsaftale af 28. december 1999 til overtagelse den 1. februar 2000.

Klager fik folkregisteradresse på ejendommen den 1. august 1999, og den 1. februar 2000 flyttede hun folkeregisteradresse tilbage til den tidligere bolig, hvor hendes ægtefælle havde boet hele tiden.

Det blev under sagen oplyst, at klager flyttede fra ægtefællen, fordi ægteskabet ikke fungerede. Og hun havde ikke planer om at flytte tilbage til ægtefællen. Hun oplyste, at hun havde boet i ejendommen i august og september. Derefter flyttede hun tilbage til ægtefællen, fordi de havde aftalt, at hun fik en stor del af den hidtidige bolig til rådighed. Desuden var ægtefællen blevet syg.

Landsretten slog fast, at da klager flyttede sammen med sin ægtefælle igen på den tidligere bopæl, var det hende der skulle føre bevis for, at hun havde opgivet sin tidligere bopæl og reelt boede på den nye bopæl. Det mente landsretten ikke, at hun havde. Der blev herved lagt stor vægt på, at elforbruget var meget lavt i denne periode.

Vores kommentarer

Fortjenesten ved salg af et en- eller tofamilieshus er skattefri, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Ejendommen har tjent til bolig for ejeren i hele eller dele af ejertiden.
  • Grunden er under 1.400 m2.

Der kan ikke dispenseres fra beboelseskravet, og kravet har givet anledning til talrige sager ved Landsskatteretten og domstolene.

Generelt kan det siges, at en forklaring om, at ægteskabet eller samlivet pludselig begynder at skrante for så igen at ende i lutter idyl, på forhånd mødes med skepsis i Landsskatteretten og ved domstolene. Ved en sådan forklaring har skatteyder bevisbyrden for reelt at have boet i ejendommen.

Gode råd

For at opfylde beboelseskravet er det langt fra nok at være tilmeldt folkeregisteradresse på ejendommen.

I praksis kræves der en række beviser for at have beboet ejendommen, for eksempel:

  • el-, vand- og varmeforbrug
  • avishold
  • telefonabonnement
  • flytteudgifter

Listen er ikke udtømmende. Betingelserne kan også være opfyldt, selv om der ikke er dokumentation for alle ovennævnte forhold. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering.

Kontakt SkatteInform

Få kvalificerede svar på dine skattespørgsmål.

Uanset om du har et mindre skattespørgsmål eller ønsker en vurdering af en større skattesag, står vores jurister og statsautoriserede revisorer til rådighed med kvalificeret rådgivning.

Ring til os på telefon 33 32 10 10

eller send en e-mail på info@skatteinform.dk

 

SkatteInform

Statsautoriserede revisorer

Vester Voldgade 9, 2. th

1552 København V

 

Artikel nr. 2004-11. 14. maj

Kilde: SKM 2004-221 VLD