- Nyhedsbrev 2023
-
Nyhedsbrev 2022
- Aarsopgørelse eller oplysningsskema
- Skattestyrelsen får informationer om din ejendom i udlandet
- Opkrævning af ulovlige skatter
- Kørselsgodtgørelse
- Frivillig indbetaling af acontoskat 2022 for selskaber
- For dig der vil vide, om du kan få lempelse for dansk skat ved arbejde i udlandet.
- Firmabil er ”IKKE” et økonomisk gode
- Ejer du ejendom i udlandet?
- Beregn restskatten for 2022 – kom på forkant med skatten for 2023
- Nyhedsbrev 2021
- Nyhedsbrev 2020
- Nyhedsbrev 2019
- Nyhedsbrev 2018
- Nyhedsbrev 2017
- Nyhedsbrev 2016
- Nyhedsbrev 2015
- Nyhedsbrev 2014
- Nyhedsbrev 2013
- Nyhedsbrev 2011
- Nyhedsbrev 2010
- Nyhedsbrev 2009
- Nyhedsbrev 2008
- Nyhedsbrev 2007
- Nyhedsbrev 2006
- Nyhedsbrev 2005
- Nyhedsbrev 2004
- Nyhedsbrev 2003
- Nyhedsbrev 2002
- Nyhedsbrev 2001
- Nyhedsbrev 2000
- Nyhedsbrev 1999

Årsopgørelse eller oplysningsskema
I marts måned 2022 udsendes årsopgørelser til alle. Vær opmærksom på, om du skal udfylde et oplysningsskema. Hvis du er en af dem, der skal udfylde et oplysningsskema og ikke gør det, vil din årsopgørelse med stor sikkerhed være forkert, da Skattestyrelsen givet vil mangle oplysninger fra dig. Det kan blive en dyr og meget besværlig affære.
Det kan være en stor ulempe for dig, hvis du ikke udfylder et oplysningsskema, når du er omfattet af reglerne herfor.
Dato 22/02 2022
Hvem skal have et oplysningsskema:
Reglerne fremgår af BEK nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema og de er slet ikke lette at forstå.
For at skabe klarhed over reglerne kan du nedenfor se, om du skal anmode om et oplysningsskema. Du skal kun anmode om oplysningsskemaet, hvis Skatteforvaltningen ikke har oplysninger om:
- Du driver eller ejer en selvstændig virksomhed, eller deltager som medejer i en virksomhed med færre end 10 ejere
- Indkomst fra udlandet
- Ejendom i udlandet
- Du har indkomst som helt eller delvist er fritaget for kildeskat undtagen dansk pension fritaget for kildeskat
- Indkomster optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold udført i udlandet og hvis der gives nedslag i skatteberegningen efter danske regler (eks. LL §33 og LL§33 A eller en dobbeltbeskatningsaftale mellem arbejdslandet og Danmark
- Du driver selvstændig virksomhed i Danmark, som begrænset skattepligtig.
En undtagelse til disse regler er, hvis Skatteforvaltningen via forskudsopgørelsen eller din skattemappe har fået oplysningerne for det seneste indkomstår.
Det samme gælder hvis den udenlandske arbejdsgiver har indberettet dine indkomstoplysninger til Skatteforvaltningen.
Visse mindre virksomheder, der ikke er hverken moms- eller lønsumsafgiftspligtige og hvor indkomsten ikke udgør 25 % af den samlede personlige indkomst og ikke har opsparet overskud under virksomhedsordningen samt hensat beløb under konjunkturudligningsordningen skal ikke indsende et oplysningsskema. Indkomsten kan indberettes via skattemappen, som B - indkomst.
Du er dog selv ansvarlig for at kontroller om det indberettede beløb er korrekt.
Du kan inden 1. maj 2022 bede Skatteforvaltningen om at modtage et oplysningsskema. Du skal registreres i Skattestyrelsens systemer for modtagelse af et oplysningsskema. Dette sker ikke, hvis du blot indsender et oplysningsskema med de relevante oplysninger.
Gode råd
Det er en god idé, at få dig registreret som modtager af et oplysningsskema, hvis du ikke er registreret korrekt i Skattestyrelsens systemer.
Hvis du ikke bliver registreret som modtager af et oplysningsskema inden 1. maj 2022 og du alligevel indsender et oplysningsskema til Skattestyrelsen via Skattemappen - vil Skattestyrelsen behandle din sag som en genoptagelsessag efter Skatteforvaltningsloven §26 og §27.
Dette betyder, at din sag skal under sagsbehandling og det kan tage lang tid. Du kan blive nødt til, at skulle indsende dokumentation til Skattestyrelsen, som du ellers ikke ville blive bedt om.
Derudover kan det tage meget lang tid før du får tilbagebetalt evt. overskydende skat også selvom du skal betale skat af samme indkomst til et andet land. Hvis du skal betale en restskat vil Skattestyrelsen tillægge renter indtil restskatten bliver opkrævet og betalt.
Et andet problem er, at du vil få tilbagebetalt eventuel frivillig indbetaling af skat eller SKATs automatiske beregning af overskydende skat. Efter sagsbehandlingen vil du blive genopkrævet skatter, med tillæg af renter mm.
Kontakt SkatteInform
Vi giver kvalificerede svar på dine skattespørgsmål. Hvis du har interesse i assistance med opgørelse af den skattepligtige indkomst, står vi gerne til rådighed mod honorar efter nærmere aftale.
Ring til os på telefon 33 32 10 10
Send en e-mail på info@skatteinform.dk
eller besøg os på www.skatteinform.dk
SkatteInform Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
Frederiksborggade 54 1. tv
1360 København K
Vi påtager os ikke ansvar for dispositioner, der måtte træffes på baggrund af dette nyhedsbrev uden forudgående individuel rådgivning. Ligeledes påtager vi os intet ansvar for eventuelle fejl og mangler.